Svendborg Golfklub - Sjov sommergolf

Svendborg Golf Klub – Sjov Sommergolf

Sommeren står i golfens tegn, når Svendborg Golf Klub afholder Sjov Sommergolf – kom og vær med!

Sjov Sommergolf er et tilbud til børn og unge i alderen 7-18 år, som kunne tænke sig en aktiv ferie og prøve at bide skeer med golfen sammen med en masse andre ferieglad børn og unge. Vi vil være klar med et sjovt program, der både indeholder leg, træning og spil på banen.

Der vil være både vores PRO træner og junior trænere til stede.

Alle børn og unge kan tilmelde sig, og alle der deltager i Sjov Sommergolf får en goodiebag. Vi har udstyr, du kan låne, så husk bare en stor sund madpakke (vi sørger for drikkevarer), udetøj efter vejret, sko der sidder fast på fødderne og godt humør.

Praktiske oplysninger

Mødested: Svendborg Golf Klub, Tordensgårdevej 5, 5700 Svendborg
Mødeuge: Uge 32 – Den 3. august – 7. august
Mødedage: Mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag
Mødetid: Kl. 9.30 – 13.00
Alder: 7 – 18 år
Påklædning: Ja. Fornuftigt fodtøj og praktisk tøj efter vejret.
Deltagerbetaling: 0 kr.
Forhåndstilmelding: Ja
Tilmelding: info@svendborg-golf.dk eller 62 22 40 77
Instruktører: PGA træner Rolf Pedersen
Diverse: Medbring madpakke. Drikkelse sørger golfklubben for.