Fattigården tager dig med på en lytter

Danmarks Forsorgsmuseum

Fattiggården tager dig med på en lytter

I efterårsferien tilbyder Danmarks Forsorgsmuseum, at du og din familie går på opdagelse i den gamle fattiggård med opgaven “Fattiggården tager dig med på en lytter”. Sammen kan I lytte til tankevækkende fortællinger om nogle af Fattiggårdens skæbner, og undervejs løse forskellige opgaver. Medbring gerne din
mobil. Vi anbefaler, at børn under 14 år lytter til fortællingerne sammen med en voksen. Fortællingerne kan virke lidt barske, men livet var anderledes barskt på Fattiggårdens tid, både for børn og voksne. Temaerne er: alkoholafhængighed, vold, kriminalitet og psykisk sygdom. Vi håber, at fortællingerne kan åbne op for en dialog om de svære emner, og give et indblik i, hvordan livet så ud for den fattigste del af befolkningen på Fattiggårdens tid. Opgaven er gratis, når først entréen er betalt.

Praktiske oplysninger

Mødested: Danmarks Forsorgsmuseum, Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg
Mødeuge: 42
Mødedage: Alle dage
Mødetid: Kl. 10 – 16
Alder: Fra 8 år, gerne ifølge med en voksen
Deltagerbetaling: 95 kr. pr. voksen – børn under 17 år er gratis
Forhåndstilmelding: Nej