Nyt sjovt spil for både børn, unge og voksne – perfekt til familiesport. Tilbydes på 8 forskellige datoer i sommerferien (bemærk kun 1 dags varighed)

 

Mødested:  Vester Skerninge Tennisklubs baner, Mads Hansensvej, 5762 V. Skerninge
Mødeuge:  27 – Den 3. juli eller den 4. juli
Mødedage: Tirsdag eller onsdag
Mødetid: Kl. 10 – 15
Alder: 7- 16 år og evt. sammen med forældre/bedsteforældre, der også kan deltage

Påklædning: Sportstøj – klubben sørger for låneudstyr

Deltagerbetaling: 125 kr.

Forhåndstilmelding: Ja

Tilmelding: via mail til Michael@Grube-Andersen.dk
Arrangør: Vester Skerninge Tennisklub

 

Sommerbogen er en læsekonkurrence, der handler om at læse og anmelde bøger.

Læs og anmeld 3 bøger på biblo.dk

Sommerbogen er for alle børn mellem 7 og 14 år.

Du kan deltage i konkurrencen fra den 15. juni – 25. august 2018.

Sådan gør du:

  1. Læs en valgfri bog
  2. Find bogen på biblo.dk og klik på ”Lav en anmeldelse”
  3. Skriv din anmeldelse som tekst eller upload en video
  4. Gentag trin 1 – 3 med mindst tre forskellige bøger

Når sommerbogen er slut, finder Biblo fem vindere af hovedpræmierne, der hver får en iPad Mini og en masse gode bøger. Der er også bogpræmier til en heldig deltager hver dag under hele Sommerbogen.

Vis dine anmeldelser på biblioteket, så kan du få en helt by bog!

Se mere på biblo.dk og dit lokale bibliotek.
Arrangør: Svendborg Bibliotek

Vil du prøve at være cirkusartist?
Kan du lide at blive udfordret, grine og bruge din krop på en sjov måde?
Er du mellem 10 og 16 år?
Så meld dig til Cirkus på Svendborg Bibliotek
Du vil blive præsenteret for forskellige cirkusdiscipliner som akrobatik og jonglering.
Sammen med to rigtige cirkusartister fra Cirkusrummet, vil du over to dage, lære en masse tricks og optræde i en lille cirkusforestilling.

Mødested: Svendborg Bibliotek, Svinget 1 5700 Svendborg
Mødeuge: 28 – Den 9. juli – 10 juli
Mødedage: Mandag-tirsdag
Mødetid: Kl. 10-15
Alder: 10-16 år
Påklædning: Husk tøj til bevægelse
Deltagerbetaling: 50 kr.
Forhåndstilmelding: Ja
Tilmelding: svendborgbibliotek.dk
Arrangører: Svendborg Bibliotek og Cirkusrummet

Biblioteket inviterer børn og barnlige sjæle til en god og levende fortælling inden sengetid i aftensolens skær på Bølgen i Svendborg Havn. De dygtige fortællere fra Svendborg Fortælleværksted er garant for en hyggelig stund, så medbring din familie, din yndlingsbamse og få en rigtig god fortælling med på vejen.

Mødested: Bølgen i Svendborg Havn, Jessens Mole
Mødeuge: Uge 27- 28 – 29 – 30 – Den 4., 11., 18. og 25. juli
Mødedage: Onsdag
Mødetid: Kl. 19.00 – 19.30
Alder: Alle er velkomne
Påklædning: Efter vejret
Deltagerbetaling: Ingen
Forhåndstilmelding: Nej
Arrangører: Svendborg Fortælleværksted og Svendborg Bibliotek

I hele juli kan museets gæster i alle aldre opleve levende og medrivende socialhistorie på Svendborgs unikke Fattiggård.

Tirsdag til fredag kl. 11 og kl. 13:
Gå med en af museets formidlere på en rundvisning og hør historier om livet bag de høje pigtrådsklædte mure – om bl.a. lusekassen, fuldebrummen og selvfølgelig om de mennesker, der i tidens løb har boet på Fattiggården. (målgruppe: børn og voksne)

Tirsdag til søndag kl. 10-16:
Gå på opdagelse i de spændende gamle bygninger og opleve historier formidlet med app’en ”Flugten fra Fattigdommen” (målgruppe: familier) eller løse børneopgaven ”Find Fattiggårdens børn” (målgruppe: 8-12 år).

Faktaboks:

På Danmarks Forsorgsmuseum i Nordens bedst bevarede Fattiggård er der åbne døre ind til dele af vores samfunds historie, som ellers har været skjult bag mure, pigtråd og tabuer. Her fortælles de fattiges, de fysisk eller psykisk syges, de hjemløses, de ensommes, de udstødtes og de forældreløses historier.

Et besøg på Fattiggården er et museumsbesøg, der sætter både tanker og samtaler i gang.
Se mere www.danmarksforsorgsmuseum.dk

Mødested: Danmarks Forsorgsmuseum, Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg
Mødeuge: 27 – Den 3. juli – 8. juli
Mødedage: Tirsdag – søndag (mandage lukket)
Mødetid: Kl. 10-16
Alder: Se målgrupper ovenfor
Påklædning: Almindelig
Deltagerbetaling: Entre Voksen 50 kr. / Gratis for børn under 18 år.
Forhåndstilmelding: Ingen
Arrangør: Danmarks Forsorgsmuseum

Microsculpture
Du kan opleve insekternes verden som aldrig før, når insekterne er forstørret til tusinder af gange deres oprindelige størrelse og sat på kæmpe skærme og i knivskarp kvalitet. Og du kan selv opleve det at være et insekt i Naturamas indendørs forhindringsbane.

Jim Lyngvild på Naturama
Se de fantastiske kjoler skabt af Jim Lyngvild til Naturamas udstilling. Kjolerne er inspireret af motiver fra naturen og udstilles sammen med Naturama’s fantastiske samling udstoppede dyr.

Rundvisninger
Hele sommerferien tager Naturamas formidlere dig med på natureventyr om fugle, de store dyr på land og hvalerne i dybet. Du kan komme til show med giftige øgler, edderkopper og skorpioner, og du kan møde krokodillerne Snip og Snap.

Se mere sommerprogram på naturama.dk

Mødested: Naturama, Dronningemaen 30, 5700 Svendborg
Mødeuge: Uge 26 – Den 25. juni – 1. juli
Mødedage: Mandag til søndag
Mødetid: Kl. 10 – 17
Alder: Alle aldre
Påklædning: Almindelig
Deltagerbetaling: Gratis for børn og unge op til 17 år. Voksne: 140 kr. Årskort 229 kr.
Forhåndstilmelding: Nej
Eventuelt: Ved køb af Naturama-pas: Du får en Microsculpture opgave + valgfri plakat + 1 slushice i Naturama Caféen for kun 50 kr. (normalpris: 70 kr.) Købes i billetsalget.
Arrangør: Naturama

Vandrutchebane på 62 meter, sjovt vandlegetøj, vandkanoner, strømkanal, 25 m bassin, helsebassin, stillesvømning og husk at besøge cafeen efter svømmeturen.

Svendborg Svømmeland, Ryttervej 70, 5700 Svendborg

Tlf. 62 23 50 50

www.svendborgsvoemmeland.dk

15. juli – Hvad gemmer Svendborg Sund på?

Det er ikke kun badegæster som elsker det rene vand i Svendborg sund. Sundet er et fantastisk levested for en mængde dyr og fisk. På denne tur vil vi med ketchere og rejehove fra Børge Hinsch Fondens Naturskole på Valdemars Slot fange og undersøge dette spændende dyreliv. Det er altid spændende, hvad der bliver fanget. Naturvejleder Claus L. Olesen vil fortælle nogle sjove og interessante historier om det vi fanger. Vi vil slutte af med at lave små smagsprøver på noget af det vi har fanget.
Mødested: Det Blå Flag på stranden ved Ballen  kl. 13:00 Forventet sluttid ca. kl. 15:00

Tid: kl. 13.00-15.00
Tilmelding: ikke nødvendig
Arrangør: Børge Hinsch Fondens Naturskole, Valdemars Slot