Tankefuld Rideklub Ridelejr

Ridelejr

Ridelejren (Hold 1) er for ½ partselever og børn, som kan mestre alle 3 gangarter selvstændigt, fra 8 år.

Børnene vil få seriøs og lærerig rideundervisning dagligt afhængig af øvrige aktiviteter.

Der vil være blandt andet ponygames, tur til skov/strand, stævneundervisning.

Vi vil også undervise i teori. Det kan f.eks. handle om hestens ”sprog”, sikkerhed omkring omgang med heste, hestens pleje m. m.

På programmet er selvfølgelig også hyggeligt samvær børnene imellem, hvor vi vil lægge op til leg som f.eks. rundbold.

Børnene vil få tilbudt frugt mm. Formiddag og eftermiddag. Derudover sørger vi for frokost, aftensmad den 4. august og drikkevarer til børnene.

Den sidste dag vil forældre/bedsteforældre m.fl. blive inviteret til kaffe, kage og en lille opvisning

Praktiske oplysninger

Mødested: Skovsbovej 262, 5700 Svendborg
Mødeuge: Uge 32 – Den 3. august – 5. august
Mødedage: Mandag – onsdag
Mødetid: Kl. 9 – 16 – dog kl. 9 – 21 den 4. august
Alder: Fra 8 år (se ovenfor hvilke krav der stilles) – Max. 12 deltagere
Påklædning: Praktisk tøj, der passer til vejret, ridetøj, almindeligt tøj.
Deltagerbetaling: 1.100 kr.
Forhåndstilmelding: Ja
Tilmelding: tankefuldrideklub.dk – Event