Er du kreativ? Kan du lide at tegne og male? Kom ned på Danmarks Museum For Lystsejlads den 5. juli og slip fantasien og eventyret løs.
Sammen med børnebogsillustratorerne Anna Jacobina Jacobsen og Stine Illum kan du være med til at skabe to fantasifulde havfruekunstværker til Frederiksø.

Udover kunstværkerne vil der være andre sjove aktiviteter på museet:

Svendborg Børnebibliotek giver dig mulighed for at opleve verden under vandet i 360 grader med filmen The Blu – Whale Encounter. Her kan du opleve en hval tæt på – med VR briller. Det sker kl. 10-11, kl. 13-14.

I Gople hyggehulen vil der være højtlæsning kl. 11.30 og kl. 14.30.

Vi har udklædningstøj til havfruer og havmænd, og du kan vinde fine præmier ved at finde havfruer, der har gemt sig i museets mange kringelkroge.

Er du en rigtig sømand kan du lære at binde knob, morse og læse signalflag. Og så kan du prøve en af museets joller med en sejlsimulator.

Vi glæder os til at se dig.

Arrangør: BIBIANA Danmark, Svendborg Bibliotek, Danmarks Museum for Lystsejlads m.fl.

Navn: Havfruedag

Kontaktperson: Lis Vestergaard Mikkelsen

E-mail: lis.vestergaard.mikkelsen@svendborg.dk

Telefon: 21526874

Arrangør (forening): Svendborg Bibliotek og BIBIANA Danmark

Mødested: Danmarks Museum for Lystsejlads, Frederiksø 2

Mødeuge: uge 27 – Den 5. juli

Mødedag: Torsdag

Mødetid: Kl. 10 – 16

Alder: 6- 14 år

Påklædning: Almindelig

Deltagerbetaling: Ingen

HUSK MADPAKKE!